Takket være internettet kan du i dag blive forberedt på forskellige områder, før du rent faktisk begynder med at træne kampsport. Derfor behøver du ikke at være helt ”grøn”, når du starter med kampsportstræning. I denne artikel får du seks tips til når du vil starte med at træne kampsport.
1. Vær forberedt på hård træning
Kampsportstræning er ikke for alle og enhver, da det er meget fysisk og hård træning, men netop derfor er det en god ide at gå i gang. Lad dig ikke skræmme af den første tid med kampsportstræning.
I begyndelsen vil din krop skulle vænne sig til at bevæge sig på måder den aldrig har gjort før. Mange gange lægger du måske ikke mærke til hvor meget du forbrænder i forbindelse med kampsportstræning, men du kan sagtens nå op på at forbrænde helt op til 1500 kalorier med en times kampsportstræning.
2. Alle størrelser kan træne kampsport
Her tænker vi ikke på hvor meget du vejer, men i stedet på din højde. Lige meget om du er høj eller lav, vil du sagtens kunne lære kampsport. Alle kan lære selvforsvar og det er endda en god ide at folk af små størrelser lærer at forsvare sig selv.
3. Du skal forvente skrammer her og der
Du bør også være forberedt på at du kan få et blåt mærke eller to i forbindelse med kampsportstræning. Selvfølgelig er timerne sikre, men det kan naturligvis hænde at du kan komme lidt galt afsted, hvis du lander forkert.
Men dette er faktisk en god ting, da hele pointen med at træne kampsport er at du lærer at undgå at falde på de måder, der giver dig slag og blå mærker. Derfor kan det faktisk være nyttigt for dig, at du lærer det på den hårde måde.
4. Forvent mere end bare træning
Kampsport er en livsstil og et lille samfund. Kampsport er ikke bare træning, hvor du møder op og sveder og tager hjem igen. At træne kampsport er utroligt socialt og derfor kan du forvente at danne langvarige venskaber, som gør at i sikkert vil mødes både til træningen, men også udenfor træningen.
5. Du kan ikke gøre kampsport halvt
Du skal ikke forvente nem træning med kampsport. Du kan ikke bare møde op og gøre lidt, hvis du ikke har lyst til at træne. Det er vigtigt at du er motiveret og at du tager din træning seriøst, hvis du ønsker at opnå resultater.
De fleste lærer hurtigt at kampsport er en livsstil og ikke bare en hobby. Du bliver testet og vil lære nye ting hver dag. Derudover er det vigtigt at følge op på træningen ved at møde op ofte, samt at øve dig derhjemme.
Du kommer til at gå glip af kernen af kampsportstræning, hvis du er ”månedens gæst”, der møder op her og der. For at få det bedste ud af at træne kampsport skal du vælge den perfekte skole og være forberedt på at være den perfekte studerende.
6. Du skal have en åben tilgang
Vigtigst af alt er det at du har en åben tilgang til at lære kampsport. Lad alle fordommene blive derhjemme og mød op med en afslappet tilgang, som gør at du kan læne dig tilbage og nyde klassen.